Årsopgave
Formålet med AUX årsopgaven er, at du viser, at du kan arbejde selvstændigt med en skriftlig opgave, hvor du fordyber dig i stof, der tager udgangspunkt i årets undervisning, men desuden også ligger ud over det, der er gennemgået i undervisningen.
Rammer for AUX årsopgave:
- Opgaven er individuel dvs. at man ikke kan skrive den i grupper.
- Opgaven skrives i 2-3 fag.
- Opgaven skal hovedsagelig skrives på dansk
- Du vælger selv de fag, som opgaven skrives i.
- Opgaven må meget gerne indeholde kreative/praktiske elementer
- Du vælger område for opgaven i samråd med vejlederen. Du må ikke genbruge tidligere opgaver.
- Problemformuleringen udarbejdes i samarbejde med din vejleder.
- En opgave vil typisk fylde mellem 2000 og 3500 ord ekskl. forside, indholdsfortegnelse, litteraturfortegnelse samt evt. tabeller og lignende.
- I opgave-ugen har du mulighed for at stille vejlederen spørgsmål, der har betydning for arbejdet med opgaven. Men vejlederen må ikke læse og rette udkast til afsnit, som du har skrevet.
Bedømmelse af den skriftlige opgave:
- Når den censor og din vejleder skal fastsætte en karakter, gør de det ud fra det faglige niveau i opgaven. Der ud over vurderer de:
Bedømmelse af den mundtlige del af AUX årsopgaven tager udgangspunkt i:
- At du gør rede for centrale dele af din opgave
- At du evner at argumentere klart og fagligt for dine pointer
- At du kan dokumentere gennem kildehenvisninger
- At du kan disponere tiden
- At du formår at formidle dit budskab på en varieret og kreativ måde
- At du er velforberedt og viser overblik og selvstændighed



















