Idrætslige fag
Badminton
Formålet med undervisning i badminton er at vise badminton som et spil, hvor der for den enkelte elev er mulighed for udvikling og dygtiggørelse.
Målet er at gøre eleverne fortrolige med nogle tekniske og taktiske finesser ved spillet, så de er i stand til at spille spillet og få det til at fungere både som single og double.
Der vil blive arbejdet med nogle forskellige tekniske øvelser, som f.eks. benarbejde og slagtræning, hovedsageligt i form af lege, småspil og kampe.
Den egentlige spilsituation vil sammen med glæden ved spillet blive vægtet højt. Det tilstræbes at badmintontimerne bliver nogle hyggelige timer med høj aktivitet, sved på panden og et smil på læben.
Der vil i løbet af året være mulighed for at deltage i forskellige stævner.
Badminton er 1 time om ugen
Faget vælges for et halvt år af gangen.
Fodbold – Drenge/piger
Formålet med undervisning i fodbold er at vise fodbold som et spil, hvor der er mulighed for både personlig og fælles udvikling og dygtiggørelse.
Målet er, at eleverne tilegner sig tekniske såvel som taktiske færdigheder, så de er i stand til at deltage i spillet og sammen få det til at fungere. De skal lære at de er afhængige af hinanden og at det er vigtigt at alle yder en indsats.
I den tekniske træning vil der blive arbejdet med at træne de elementære spark, som inderside-, yderside- og vristspark samt med boldbehandling og boldkontrol, herunder tæmninger, driblinger, finter m.m.
Den taktiske træning vil være spiltræning med fokus på delelementer i kampsituationen, som spilbarhed, bredde i spillet, opdækning, forskellige spilvarianter og spilsystemer m.m.
Der vil blive arbejdet i forskellige spillignende situationer, så eleverne kan se, hvad de enkelte elementer skal bruges til. Dette foregår både individuelt og i grupper.
Legen med bolden og glæden ved fodboldspillet er vigtige elementer, som vil danne grundlaget for træningen. Vi arbejder under begrebet fairplay og forsøger at få eleverne til at arbejde sammen som et hold, hvor tonen er god.
Desuden vil der blive lagt vægt på at fodbold er et fysisk spil og vi skal selvfølgelig have sved på panden.
Vi deltager i løbet af året i forskellige turneringer og stævner både udendørs og indendørs.
Fodbold er 1 time om ugen
Faget vælges for et halvt år af gangen

Håndbold – Piger/drenge
Formålet med undervisningen i håndbold er at vise, at håndbold er et spil, hvor der for den enkelte elev er mulighed for personlig udvikling og dygtiggørelse.
Målet med håndbold er, at eleverne tilegner sig tekniske og taktiske færdigheder på et niveau, så de er i stand til at få en god oplevelse med at spille håndbold. Det vil komme til udtryk i både individuelle og holdøvelser. Den rutinerede håndboldspiller vil i disse øvelser få et ekstra ansvar for at øvelserne lykkes via deres forståelse for spillet og viden om god opførsel på en håndboldbane.
Håndbold kan bidrage til skolens værdigrundlag ved, at det er et spil, hvor spillerne er afhængige af hinanden og derved lærer, at der er brug for, at alle yder en indsats for at spillet fungerer.
I den tekniske træning vil der fortrinsvis blive arbejdet med skud, forskellige afleveringsformer, driblinger og forsvarsspil. Den taktiske træning foregår som spiltræning med fokus på delelementer i kampsituationen. Der vil blive arbejdet i spil-lignende situationer, så eleverne kan se, hvad de enkelte elementer skal bruges til. Her vil specielt spilforståelsen blive styrket.
Der vil blive lagt væk på at eleverne oplever at håndbold er et fysisk spil, hvor der kommer sved på panden og et smil på læben.
I løbet af valgperioden vil eleverne blive inddraget i undervisningen, og vil til sidst blive ansvarlige for planlæggelse, gennemførsel og evaluering af egen og andre elevers valg af øvelse. Det vil med andre ord sige at eleven bliver træneren på tidspunkter af året. Dette er med til at eleven får indflydelse på indholdet af undervisningen, og derigennem bliver mere motiveret. Hvis du er positivt indstillet på denne udfordring så skal du vælge håndbold.
Vi deltager hvert år i DM for efterskoler.
Håndbold er 1 time om ugen
Faget vælges for et halvt år af gangen
Volleyball
volleyball er at vise, at volleyball er et spil, hvor der for den enkelte elev
er mulighed for personlig udvikling og dygtiggørelse.
for, at alle yder en indsats for at få spillet til at fungere.
Der bliver lagt vægt på, at
eleverne oplever, at volleyball er et fysisk spil, hvor der kommer sved på
panden og et smil på læben.
Vi deltager i Danmarks Mesterskaberne for efterskoler.
Vi forsøger at afholde DGI´s K-O kursus for eleverne i en weekend hvert år.
Faget vælges
for et halvt år af gangen.
Kursus 1 (helårsfag)
Kursus 1 er for dig, der ønsker at tage en gymnastiklederuddannelse, og derned har lyst til på sigt at undervise fx børn og junior i gymnastik og spring. Vi tager udgangspunkt i DGI´s kursusmateriale og der vil efter endt deltagelse blive udstedt et kursusbevis. Vi vil i løbet af timerne komme omkring igangsætning af aktiviteter, lege, opvarmning, opbygning af en træning, musik og bevægelse, redskabsaktiviteter, modtagning, musikteori og fysiologi/anatomi.
Du skal desuden regne med at faget vil have en praktisk tilgang, da Kursus 1 holdet i løbet af året vil være gæsteinstruktør på AUF`s (byens gymnastikforening) børnehold, være med til at arrangere og afholde forskellige gymnastik/idræts arrangementer.
Der må påregnes aftener til planlægning og afvikling af praksis.
Kursus 1. er 1 time om efteråret og 2 timer om foråret.
Faget vælges for hele året.
Rytmisk gymnastik.
Elsker du at blive udfordret i gymnastikkens rytmiske verden, er dette valgfag lige noget for dig. Du vil blive mere udfordret end i de normale gymnastiktimer. Vi vil arbejde med andre former for rytmisk gymnastik og snuse lidt til dansens verden. Lege med håndredskaber, afsæt, spændstighed, smidighed, udholdenhed, styrke og meget mere. Ikke mindst vil vi arbejde med os selv som gymnaster og med hvordan vi udtrykker os på et opvisningsgulv.
For at få noget ud af faget skal du have en åben indstilling for bl.a. at prøve nye og anderledes måder at lave gymnastik på. Derudover skal du være indstillet på, at mulige serier og sekvenser kan ende med at komme til at indgå i opvisningsprogrammet.
Vi vil dog ikke kun træne seriøst. Der skal også være plads til sjov og ballade og bare nyde at lave gymnastik.
Rytmisk gymnastik er 2 timer om ugen
Pige og drenge spring
Er du en pige mellem 15 og 17 og kunne du tænke dig og blive en rigtig gymnast. :o)
Så skal du selvfølgelig vælge pigespring som valgfag.
Vi skal hoppe, snurre, rulle, trille, flyve, skrue og hvad luften ellers giver lov til.
Hvis du ikke kender begreber som salto, flik-flak, kraftspring og skrue så kommer du helt sikkert til det.
Så vælg pigespring hvis du ikke er bange for en udfordring.
Pigespring er 1 time om ugen
Faget vælges for et halvt år af gangen.
Spring (Begynder)
Dette er valgfaget er for dig, som aldrig har dyrket gymnastik eller spring før. Timerne foregår selvfølgelig i vores nye springcenter, som giver dig de bedste muligheder for dygtiggørelse og ikke mindst hurtig udvikling. Springene bygges op helt fra bunden, så alle kan med garanti være med. I timerne vil vi arbejde med både trampolinspring og banespring. En typisk træning vil starte med en hård opvarmning, hvor styrkeelementer i forhold til spring inddrages f.eks. håndstand og lignende.
Herefter skal der selvfølgelig springes.
Hvis du har lyst til at lære, hvordan du laver dobbeltsalto og flik-fak er det her faget for dig! Hvis du yder en god indsats, kan vi love dig, at resultaterne kommer indenfor et par måneder.
Spring (begynder)er 1 time om ugen
Faget vælges for et halvt år ad gangen
Spring (øvede)
Hvis du har dyrket gymnastik før, er det her valgfaget for dig. Vælger du spring øvet, kan du minimum lave en salto. Målet med undervisningen er dygtiggørelse indenfor bl.a. skruer og dobbeltroterende spring. Der vil være fokus på individuelle rettelser, således du får rettelser, du kan arbejde videre med i fritiden. En typisk træning vil starte med en hård opvarmning, hvor styrkeelementer i forhold til spring inddrages f.eks. håndstand og lignende. Efterfølgende vil der være teknisktræning på forskellige stationer og der afsluttes med ”spring ud af røret”. Timerne foregår selvfølgelig i vores nye springcenter, som giver dig de bedste muligheder for dygtiggørelse og hurtig udvikling.
Formålet med spring timerne er at give eleverne en fantastisk oplevelse ved pludselig at finde ud af at kroppen kan bruget til andet end at sidde foran Computeren. Finde ud af, at man gennem lege op spil kan styrke sin krop så meget at man pludselig kan lave spring man aldrig havde troet var muligt.
Spring(øvede) er 1 time om ugen
Faget vælges for et halvt år af gangen.



















